Hva' er det så brugerne arbejder med?

.... men det er måske mere rigtigt at kalde dem Kustoder!

Fra den spæde start i 1999, hvor der var 15 brugere, har det i dag udviklet sig til, at vi er ca. 45 brugere af huset. Nogle kommer hver dag, men de fleste 1 eller 2 gange om ugen. Der er også nogle, der kommer mere sporadisk; - det er helt op til den enkelte.

Der er mulighed for at arbejde med egne opgaver/projekter og bruge de forskellige værktøjer og maskiner, der findes, men selvfølgelig er der flere, der selv har medbragt deres udstyr.

Der er altid mulighed for at få et godt råd omkring løsningen af en opgave. I det hele taget hersker der en meget hyggelig stemning blandt brugerne.

Kl. 12 er der frokostpause med medbragt mad, og dagen afsluttes med eftermiddagskaffe kl. 14:45.

Vi er altid interesseret i flere brugere - gerne folk, der repræsenterer andre faggrupper, f.eks. urmager, skomager, kurvefltter og .........?

Kom og lad os få en snak om tingene; kontingentet udgør kun 100,00 kr. om året.